Babysalmesang

Babysalmesang er et tilbud til babyer som bor i Agerbæk, Vester Starup, Fåborg, Årre, Grimstrup og Rousthøje sogne og deres forældre

Kan babyer synge? Nej, det kan de måske nok ikke, men det er heller ikke meningen med babysalmesang. Derimod er meningen med babysalmesang, at musik, rytme, bevægelse og selvfølgelig sang kan hjælpe med at få salmer ”sunget” ind i et lille barn, så salmerne kan følge det resten af livet.

Babysalmesang er også en lejlighed til at forældrene kan få genopfrisket og lært nogle salmer som kan bruges derhjemme, når barnet vågner, eller skal sove.

Musikpædagog Kathrine Smitshuysen vil lede babysalmesangen og gøre alt, hun kan for at stimulere jeres børn med sang og musik.

Babysalmesang foregår på følgende Onsdage fra kl. 9.15 til 10.00 i enten Årre kirke (ÅK), Tranbjergvej,
Årre, Rousthøje Kirke (RK), Kirkevejen, Rousthøje eller Agerbæk Kirke (AK), Kærbjergvej, Agerbæk:

10. jan (RK) 31. jan (AK) 28. feb. (ÅK)
17. jan (RK) 7. feb (AK) 7.marts(ÅK)
24. jan (RK) 21. feb (AK)  


Vi sørger for, at der er kaffe og te på kanden både før og efter babysalmesang, og der vil udover babysalmesangen også være mulighed for en snak med hinanden og os. Det er gratis at deltage, men I skal medbringe et tæppe eller et andet form for underlag, da gulvet i kirken er koldt.

Husk at melde tilbage – senest den 5. januar – 2018 - og vi skal gøre opmærksom på, at der er begrænsede pladser, så tilmeld jer hurtigst muligt ved at udfylde nedenstående talon eller ringe/maile til Charlotte på tlf. 75 19 10 90 eller cloc@km.dk, Søren på tlf. 75 19 67 03, eller sop@km.dk, Michael på tlf. 75 19 50 41 eller fbb@km.dk